Velkommen til My Apartment My Apartment er meget mere end en tøjbutik – det er et univers fyldt med mode, glæde, fællesskab og inspiration
Vi elsker at inspirere kvinder i alle aldre og størrelser til at lege med deres stil – om det er klassisk, feminint, råt, farverigt eller lidt skævt.
Vi slog dørene op til vores første butik i Nykøbing Falster d. 30. september 2015, og siden har vi udvidet med både webshop og nye lokaler i hjertet af byen. Bag My Apartment står Betina Schnipper og hendes datter Freja, som sammen driver butikken, webshoppen og alle de kanaler, du kender os fra på sociale medier.
I starten af 2020 blev verden vendt på hovedet af covid-19, men i stedet for at stoppe op, satte vi turbo på. Vi gik live på Facebook, åbnede dørene til et online showroom og inviterede jer med bag kulissen til en helt ny måde at shoppe på Det blev startskuddet til den tætte relation, vi i dag har med så mange af jer kunder, som vi elsker at kalde vores community.
Den 1. juli 2022 trådte Freja ind som medejer, og kort tid efter rykkede vi ind i spritnye lokaler på Jernbanegade i Nykøbing F. Her har vi nu masser af plads til både butik, lager og webshop – de perfekte rammer til at lave billeder, videoer og live-events, som giver jer inspiration direkte hjem i stuen. Derudover afholder vi en håndfuld fysiske events i butikken.
I dag rummer My Apartment mere end 20 danske og internationale brands – nøje udvalgt, fordi vi selv er vilde med dem. Vi stræber altid efter at finde styles, der kan mixes på kryds og tværs, så du kan skabe outfits, der både føles rigtige til hverdagen og til de særlige øjeblikke. Hos os handler det ikke kun om tøj – det handler om at føle sig godt tilpas, inspireret og en del af et fællesskab Vi elsker, når I deler jeres outfits, besøger os, skriver til os og er med på vores liveshopping. Det gør hele forskellen og giver os lyst til at blive ved med at udvikle og overraske. Tak fordi du er landet her i vores univers – vi glæder os til at inspirere dig og sende de smukkeste styles hjem til dig
Kh Betina & Freja